Luk

Luk
Luk

Luk

L 40 Forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Af: Aage Frandsen (SF), Tommy Dinesen (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1994-95
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ifølge lovforslaget skulle reglen om, at mindst 35 pct. af de stemmeberettigede lønmodtagere skal stemme imod et mæglingsforslag til overenskomst, for at det kan forkastes, udgå af loven.

Herudover indebar lovforslaget, at forligsmandens mulighed for at sammenkæde mæglingsforslag helt eller delvis skulle afskaffes. Baggrund: Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 194 fra folketingsåret 1992-93. Se Årbog & Registre 1992-93, s. 173.

Forslagsstillerne fremhævede i bemærkningerne, at en vedtagelse af lovforslaget ville kunne ske i god tid før overenskomstforhandlingerne i foråret 1995. Et af argumenterne imod lovforslaget i 1992-93 var netop, at overenskomstforhandlingerne dengang var langt fremme, da lovforslaget blev fremsat.

Se endvidere omtalen af lovforslag nr. L 56.

Lovforslaget forkastet, idet 9 (SF) stemte for, 103 (S, V, KF, FP, RV og CD) imod; 5 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Ulla Tørnæs (V), Pia Christmas-Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Poul Nødgaard (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Lisbeth Arbøl (CD)