Luk

Luk
Luk

Luk

L 153 Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer og lov om kontinentalsoklen.

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Titel ændret 23/5 96 fra: Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører et nyt tilladelsessystem for råstofindvinding på havet, således at indvinding først kan foretages, når der er indhentet en tilladelse, som er gældende for et geografisk afgrænset og miljøvurderet område.

Loven indeholder desuden en 10-årig overgangsordning, som sikrer, at alle, der har tilladelse til råstofindvinding, kan fortsætte inden for hovedparten af de hidtil anvendte områder.

Det fremgik af fremsættelsestalen, at formålet med lovforslaget var at sikre, at råstofindvinding på havet fremover foregik under den fornødne hensyntagen til de miljø- og naturmæssige værdier i takt med de bestræbelser, der gennem de senere år er gjort for at beskytte og forbedre miljøet i de danske havområder.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, KF, SF, RV, FP, EL, CD og DF) mod 24 (V).
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Peter Hansen-Nord (V), Eva Bente Møller (KF), Anni Svanholt (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Aage Brusgaard (FP)