L 163 Forslag til lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Af: Justitsminister Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven regulerer visse civilretlige bestemmelser om pensionsordninger i pengeinstitutter. Det drejer sig om indsættelse af begunstigede og retsvirkningerne heraf i forhold til kontohaverens arvinger ved kontohaverens død. Endvidere drejer det sig om at regulere forholdet omkring kreditorforfølgning.

Endelig indeholder loven en ændring af pensionsbeskatningslovens regler om, hvem der kan indsættes som begunstiget i de omhandlede ordninger.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at det havde til hensigt at sikre parallelitet til forsikringsaftalelovens regler om indsættelse af begunstigede og om kreditorforfølgning. De foreslåede regler svarer derfor i det væsentlige til bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 102-110 og §§ 116-117. Ønsket om parallelitet skyldtes, at de pensionsordninger, som lovforslaget omfattede, varetager samme forsørgelseshensyn og pensionsformål, som opnås ved tegning af bl.a. kapitalforsikringer.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL, CD og DF) mod 3 (FP).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Erling Oxdam (V), Gitte Seeberg (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Frank Aaen (EL) og Tom Behnke (FP)