Luk

Luk
Luk

Luk

L 245 Forslag til lov om ændring af lov om radiokommunikation.

Af: Forskningsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 241, L 242, L 243 og L 244.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører en ændring i reguleringen af adgangen til radiofrekvenserne, herunder at der ikke længere skal søges om tilladelse til det enkelte radioanlæg, men tilladelse til at bruge de for driften nødvendige frekvenser. Loven bemyndiger Telestyrelsen til at meddele tilladelserne. Derudover bortfalder tilladelseskravet for radiomodtagere. Loven indeholder i øvrigt en præcisering af gebyrbestemmelserne.

Lovforslaget var en del af en samlet lovpakke (L 241 - L 245), der gennemførte første del af den politiske principaftale af 6. december 1995 mellem regeringspartierne, V, KF og SF om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2a).

Forslaget fik sin endelige udformning efter en række ændringsforslag fra forskningsministeren.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), H. P. Clausen (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL), Jan Køpke Christensen (FP) og Ole Donner (DF)