L 249 Forslag til lov om afgift af spildevand.

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven indføres spildevandsafgift.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var en udmøntning af skattereformaftalen fra 1993, og at provenuet fra spildevandsafgiften indgår i finansieringen af den skatteomlægning, som allerede er vedtaget for perioden 1994-98.

Spildevandsafgiftens formål er at medvirke til at nedbringe de samlede udledninger af forurenende stoffer fra landets rensningsanlæg.

Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 46 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Gunhild Husum (RV), Lisbeth Arbøl (CD), Kim Behnke (FP), Bent Hindrup Andersen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)