Luk

Luk
Luk

Luk

L 39 Forslag til lov om ændring af lov om skoleskibsafgift, lov om skibsregistrering, lov om danske skibes forsikring mod krigsfare og lov om Statens Istjeneste.

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at alle skibe med en længde på 24 m og derover uanset byggetidspunkt skal være målt og forsynet med et målebrev, der angiver skibets brutto- og nettotonnage.

Endvidere indebærer loven, at havnemyndigheden opkræver isafgift fra alle afgiftspligtige skibe mod dækning fra staten for administrative omkostninger ved opkrævningen.

Formålet med lovforslaget var at gennemføre den internationale konvention om måling af skibe fra 1969 samt gennemføre en justering af reglerne for opkrævning af isafgift som følge af indførelsen af det indre marked.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Pernille Sams (KF), Tommy Dinesen (SF), Sonja Albrink (CD), Bruno Jerup (EL) og Annette Just (FP)