L 76 Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven.

(Inhabilitet for den kommunale ligningschef ved sekretariatsbistand til skatteankenævnet).

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Det blev foreslået, at chefen for den kommunale
skatteligning skal være inhabil ved sekretariatsbetjeningen
af det lokale skatteankenævn i den kommune, hvor den
pågældende er ligningsansvarlig.

Der blev afgivet beretning over lovforslaget. Det fremgik
af beretningen, at et flertal i udvalget henstiller, at
skatteministeren i folketingsåret 1996-97 giver udvalget en
orientering, der ud over en generel beskrivelse af,
hvorledes kommunerne har valgt at indrette
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, indeholder en
redegørelse for den ligningsansvarliges rolle ved
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Mariann Fischer Boel (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Frank Aaen (EL), Kim Behnke (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF)