Luk

Luk
Luk

Luk

B 120 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et statskontrolleret kvalitetsmærke for gensplejsningsfrie fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre landbrugsprodukter som supplement til et gensplejsningsfrit Ø-mærke.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Forslaget til folketingsbeslutning opfordrede fødevareministeren til at indføre et statskontrolleret kvalitetsmærke med betegnelsen »gensplejsningsfri« for fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre landbrugsprodukter, hvor det kunne dokumenteres, at de ikke var fremstillet af gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, og at der ikke var indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

Det fremgik af bemærkningerne, at omfanget af gensplejsede råvarer og produkter i den danske landbrugsproduktion og fødevareindustri var hastigt voksende, og at dette var en udvikling, som hovedparten af de danske forbrugere var modstandere af.

Der var derfor brug for en effektiv mærkning, således at forbrugerne ikke alene kunne undgå at indtage fødevarer, som indeholdt gensplejset materiale, men også fik mulighed for at sige fra over for selve produktionsmetoden.
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Jørn Jespersen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Niels Højland (FP), Bent Hindrup Andersen (EL) og Addi Andersen (CD)