B 122 Forslag til folketingsbeslutning om udsættelse af indleveringsfristen for selvangivelser for indkomståret 1996.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at ændre skattekontrolloven, således at privatpersoner og små, ikke bogføringspligtige virksomheder kunne vente med at aflevere selvangivelsen for indkomståret 1996 til den 1. juli 1997.

Af beslutningsforslagets bemærkninger fremgik det, at baggrunden for forslaget var, at mange skatteydere modtog selvangivelserne for 1996 meget sent, og at det derfor var forbundet med meget store vanskeligheder for dem at overholde afleveringsfristen 1. maj.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Erik Larsen (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Dorit Myltoft (RV), Tom Behnke (FP), Frank Aaen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)