B 36 Forslag til folketingsbeslutning om fuld omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved skatteankenævn, Landsskatteret, landsret og Højesteret.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen med B 34.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om omkostningsdækning til sagkyndig bistand i skattesager, således at omkostningsdækningen udstrækkes til også at gælde sager ved skatteankenævnene, og at dækningsgraden øges til 100 pct. i de tilfælde, hvor
skatteyderen får helt eller delvis medhold.

Der henvises i øvrigt til omtalen under L 121. L 121 indebar bl.a., at den gældende ordning med omkostningsdækning i visse skattesager blev udvidet til
også at omfatte omkostningsdækning i skatteankenævnssager.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 44 (V, KF, FP og DF) stemte for, 59 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Svend Aage Jensby (V), Gitte Seeberg (KF), Tommy Dinesen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Poul Nødgaard (DF)