B 53 Forslag til folketingsbeslutning om at undlade at udnytte en eventuel bevilling til Svendborg Værft.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at afstå fra at udnytte en eventuel hjemmel fra Folketingets Finansudvalg til at yde Svendborg Værft økonomisk bistand.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne ønskede en samlet debat om hensigtsmæssigheden i offentlig støtte til Svendborg Værft. I bemærkningerne blev bl.a. Skibsværftsforeningen citeret for at fraråde, at der blev ydet statslig eftergivelse af 55 mio. kr., som Svendborg Værft uretmæssigt havde modtaget i statsstøtte. I givet fald ville regeringen skabe grundlag for, at uretmæssigt udbetalte milliardbeløb til tyske værfter også kunne eftergives.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 5 (FP) stemte for, 72 (S, SF, RV, EL og CD) imod); 49 (V, KF og DF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Frank Aaen (EL) og Ole Donner (DF)