Luk

Luk
Luk

Luk

F 30 Hvilke planer har regeringen for den fremtidige færgetrafik til og fra Bornholm, herunder kontrahering, evt. chartring af nyt færgemateriel samt finansiering heraf?

Til: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 44. Af Tommy Dinesen (SF), Søren Hansen (S), Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL), Arne Melchior (CD) og Ole Donner (DF).

Fremsat ..................... FF 3119
Vedtaget ..................... FF 3134

Fuld tekst:

D 44. Af Tommy Dinesen (SF), Søren Hansen (S), Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL), Arne Melchior (CD) og Ole Donner (DF):

»Folketinget noterer sig

- at Bornholmstrafikken har fået afhjulpet sine aktuelle økonomiske problemer ved tilførsel af yderligere 62,5 mio. kr. i 1997 og yderligere 54,5 mio. kr. i 1998,

- at Bornholmstrafikken har igangsat tekniske undersøgelser af rederiets fremtidige trafikbetjening af Bornholm, herunder den fremtidige tonnagesammensætning,

- at regeringen med baggrund i dette arbejde nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg med det formål at analysere den fremtidige trafikbetjening, herunder besejling under isvintre og andre ekstreme vejrforhold. Analysen foretages med baggrund i, at det taxfrie salg forventes at ophøre medio 1999, og at den faste forbindelse til Sverige forventes åbnet år 2000,

- at der i udvalgsarbejdet bl.a. indgår et miljøregnskab for de forskellige trafikformers energiforbrug til og fra Bornholm for passagerer, biler og gods,

- at Bornholmstrafikken i fremtiden får mulighed for at indgå flerårige økonomiske aftaler med Trafikministeriet, og

- at regeringen inden årets udgang giver Folketinget en redegørelse om Bornholms fremtidige trafikbetjening, tonnagesammensætning m.v.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 44 vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF), Tommy Dinesen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Arne Melchior (CD), Jette Gottlieb (EL) og Ole Donner (DF)