F 27 Hvad agter ministeren at gøre for at styrke indsatsen til nedbringelse af affaldsmængder og miljøbelastende stoffer i affaldet, øge genanvendelsen af det affald, der bliver produceret, og reducere deponeringsbehovet?

Til: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 40. Af Anni Svanholt (SF), Tonna Bendtsen (S), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Sonja Albrink (CD).

Fremsat ................ FF 2479
Vedtaget ................ FF 2500

Fuld tekst:

D 40. Af Anni Svanholt (SF), Tonna Bendtsen (S), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Sonja Albrink (CD):

»Idet Folketinget tager ministerens redegørelse til efterretning, opfordres regeringen til:

- såvel nationalt som i EU at øge indsatsen for at nedbringe affaldsmængderne, herunder særligt mængden af miljøbelastende stoffer i affaldet,

- at arbejde internationalt for at hindre, at affald til forbrænding er en vare, der kan transporteres uhindret over grænser, således at der bliver mindst mulig transport med affald,

- at arbejde for større genanvendelse på mulige områder og fremme udvikling af genvin- dingsteknologier og genvindingssystemer,

- at tage initiativ til at sikre gennemsigtighed i gebyrfastsættelse og økonomi i de enkelte affaldsordninger,

- at fastholde myndighedsansvar hos kommunerne,

- at arbejde for, at forbudet fra 1997 om deponering af forbrændingsegnet affald bliver mest muligt effektivt,

- at der hvert år i forbindelse med offentliggørelsen af ISAG-affaldsstatistikken redegøres for udviklingen og resultaterne af igangsatte initiativer samt udstikkes retningslinjer for nye tiltag på affaldsområdet, herunder at der sammen med 1997-redegørelsen gives

- en miljømæssig og økonomisk vurdering af muligheden for at øge genanvendelsen af husholdningsaffald og

- en vurdering af muligheden for at indføre en administrerbar emballageafgift. Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 40 vedtaget enstemmigt med 100 stemmer.
Partiernes ordførere
Tonna Bendtsen (S), Hans Christian Schmidt (V), Niels Langkilde (KF), Anni Svanholt (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Kim Behnke (FP), Bent Hindrup Andersen (EL), Sonja Albrink (CD) og Egil Møller (DF)