L 33 Forslag til lov om undersøgelseskommissioner.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Lovforslaget gik ud på at foretage en samlet revision af reglerne om undersøgelsesretter. Reglerne skulle samles i en selvstændig lov, og betegnelsen undersøgelsesret blev foreslået erstattet med undersøgelseskommission.

Lovforslaget indeholdt bl.a. regler om, hvem der kunne nedsætte en undersøgelseskommission, og hvilke personer, der kunne være medlemmer af kommissionen. Endvidere indeholdt lovforslaget regler om kommissionens opgaver, virksomhed og beføjelser samt om de involverede personers retsstilling.

Lovforslaget var en uændret fremsættelse af lovudkastet i betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer.

Baggrunden for betænkningens lovudkast - og dermed for lovforslaget - var de betænkeligheder særlig vedrørende retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der har været anført mod den nuværende anvendelse af undersøgelsesretter.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Hans Engell (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Kirsten Jacobsen (FP), Frank Aaen (EL) og Poul Nødgaard (DF)