Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde aftalen mellem Danmark og Sverige om ophævelse af grænsegængerreglen og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt. Med ophævelsen af grænsegængerreglen vil man som hovedregel blive beskattet dér, hvor man arbejder, efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts almindelige regler.

Efter aftalen ophæves grænsegængerreglen den 1. januar 1997. Der er dog indført en overgangsregel, der medfører, at personer, der senest denne dato er flyttet til den anden side af grænsen og derefter vedvarende opfylder betingelserne i grænsegængerreglen, kan fortsætte med at blive beskattet efter de hidtidige regler.

Det fremgik af bemærkningerne, at grænsegængerreglen, hvorefter man blev beskattet af lønindkomst dér, hvor man boede, selv om man arbejdede på den anden side af grænsen, efter omlægningen af skattesystemet i Sverige i 1990 til en lavere direkte personbeskatning og et højere arbejdsgiverbetalt socialt bidrag indebar et skattemæssigt incitament til at kombinere bopæl i Sverige med arbejde i Danmark. Dette incitament ville dels kunne medføre en udhuling af beskatningsgrundlaget i Danmark, dels en uens beskatning af kolleger på samme arbejdsplads og med samme funktioner.

Samtidig var der i intern dansk skattelovgivning indført regler om beskatning af grænsegængere, der sikrede, at grænsegængere fik mulighed for at fratrække visse udgifter

- herunder prioritetsrenter vedr. egen bolig i udlandet

- ved skatteberegningen i Danmark. Begrundelsen for indførelsen af grænsegængerreglen var således ikke længere til stede.

Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 7 (FP og DF).