B 17 Forslag til folketingsbeslutning om kortere sagsbehandlingstid for vurdering af bekæmpelsesmidler.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sikre, at sagsbehandlingstiden for vurdering af bekæmpelsesmidler maksimalt udgjorde 6 måneder for såvel nyvurderinger som revurderinger.

Beslutningsforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 107 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 253.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 51 (V, KF, FP og DF) stemte for, 61 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Hans Christian Schmidt (V), Jens Vibjerg (V), Niels Langkilde (KF), Anni Svanholt (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Tom Behnke (FP) og Bent Hindrup Andersen (EL)