B 36 Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af generationsskiftevilkårene for små og mellemstore virksomheder.

Af: Sonja Albrink (CD) og Peter Duetoft (CD)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at nedsætte et udvalg til undersøgelse af små og mellemstore virksomheders muligheder for generationsskifte til såvel personer inden for familien som virksomhedens nære medarbejdere.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne mente, der var behov for en undersøgelse af problemer og løsningsmodeller for generationsskifte i de små og mellemstore virksomheder. Kommissorium for et sådant udvalg blev optrykt som bilag til betænkningen over forslaget.

Beslutningsforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Svend Aage Jensby (V), Pernille Sams (KF), Anni Svanholt (SF), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL), Sonja Albrink (CD) og Poul Nødgaard (DF)