B 4 Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.).

Af: Bruno Jerup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage de nødvendige initiativer til at forbedre sikkerheden og sundheden for børn i daginstitutioner, bl.a. ved at skærpe kravene til de ydre omgivelser og øge bevillingerne til forbedring af det fysiske miljø.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne, at reglerne på området i dag er uoverskuelige, at der er alvorlige sikkerheds- og sundshedsmæssige problemer på mange institutioner, og at tilsynet med institutionerne er mangelfuldt.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Erik Larsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Margrete Auken (SF), Tom Behnke (FP) og Bruno Jerup (EL)