B 44 Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der skulle begrænse Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde, der ikke knyttede sig til et ansættelsesforhold, og som blev udført af en privat person i eller på husstandens private bolig, fritidshus, køretøj, båd m.v.

Forslagsstillerne ønskede, at Arbejdstilsynets virksomhed skulle udøves under former, der ikke krænkede privatlivets fred.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Flemming Oppfeldt (V), Brian Mikkelsen (KF), Anne Baastrup (SF), Vibeke Peschardt (RV), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL) og Vibeke Kiil (CD)