B 47 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af betalingsordninger, betalingsringe, bompenge m.v. for den gennemkørende bilisme.

Af: Margrete Auken (SF) , Tommy Dinesen (SF) , Aage Frandsen (SF) , Steen Gade (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 47 og B 50.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at skabe mulighed for, at kommuner og amter som en del af region-, kommune- og trafikplanlægningen kunne indføre betalingsordninger, betalingsringe, bompenge m.v. for den gennemkørende, motoriserede trafik.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at der kunne opnås betydelige miljøforbedringer i byerne, såfremt man begrænsede bilers adgang hertil ved hjælp af f.eks. bompenge eller betalingsringe.

Forslaget var i det væsentlige en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 105 fra folketingsåret 1996-97, jf. omtalen i Årbog & Registre 1996-97 side 270.

Se endvidere omtalen af B 50.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL) og Arne Melchior (CD)