F 15 Hvad kan regeringen oplyse om den danske regerings forhandlingslinje op til FN's klimakonference i Kyoto den 1.-10. december 1997?

Til: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 24. Af Steen Gade (SF).

Fremsat ........... FF 1563
Bortfaldet ........... FF 1585

V 25. Af Martin Glerup (S), Hans Christian Schmidt (V), Niels Jørgen Langkilde (KF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Addi Andersen (CD).

Fremsat ........... FF 1568
Vedtaget ............... FF 1585

V 26. Af Bent Hindrup Andersen (EL).

Fremsat ........... FF 1578
Bortfaldet .............. FF 1585

Fuld tekst:

V 24. Af Steen Gade (SF):

»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for,

- at EU i Kyoto insisterer på en juridisk bindende protokol med reelle reduktioner i de industrialiserede landes udledninger af CO2 og andre drivhusgasser i år 2005 og 2010 set i forhold til 1900-niveauet,

- at hindre vedtagelser under overskriften fleksibilitet, der kan undergrave reduktionsmålene. Beslutninger om joint implementation skal afvente den igangsatte pilotfase,

- en global udvikling efter Kyoto, der muliggør 50 pct. reduktion af de menneskeskabte CO2-udslip inden for de næste 20-30 år ved aktivt at udnytte de positive økonomiske og beskæftigelsesmæsige virkninger bl.a. ved en global satsning på vedvarende energi, herunder udbygning af samarbejdet med andre foregangslande med henblik på at foreslå oprettet en koalition af stater, der vil beskytte klimaet yderligere.

Uanset udfaldet af Kyoto-mødet vil Folketinget fastholde de danske reduktionsmål og insistere på, at EU fastholder sine.«

V 25. Af Martin Glerup (S), Hans Christian Schmidt (V), Niels Jørgen Langkilde (KF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Addi Andersen (CD):

»Idet Folketinget konstaterer, at de fire centrale parter i klimaforhandlingerne EU, Japan, G77 og USA har fremlagt deres forslag til en protokol, opfordrer Folketinget regeringen til nationalt og internationalt at arbejde for de positioner, der er indeholdt i Rådets (miljø) konklusioner fra 3. marts, 19.-20. juni og 16. oktober 1997 bl.a. om målsætninger og virkemidler.«

V 26. Af Bent Hindrup Andersen (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at det er nødvendigt med omfattende begrænsninger af udledningen af drivhusgasser, henstiller Folketinget til regeringen at arbejde for følgende i Kyoto:

- at arbejde for en vedtagelse af en målsætning om en halvering af udslippet af drivhusgasser inden år 2030,

- at ilandene vedtager en delmålsætning om 20 pct. reduktion af udslippet af drivhusgasser inden år 2005,

- at multilaterale bistandsmidler, herunder Verdensbankens midler, anvendes til opbygning af vedvarende energi i ulande frem for energisystemer baseret på fossile brændsler og atomkraft,

- at joint implementation og anden handel med CO2-kvoter ikke kommer til at indgå i vedtagelserne, men at man afventer erfaringerne fra den iværksatte pilotfase, og at joint implementation ikke fritager enkeltlande for en national indsats for nedbringelse af CO2-bidraget,

- at vedvarende energi og begrænsning af transportarbejdet prioriteres som politiske instrumenter for at opnå begrænsning af CO2-udslip og

- at der dannes en alliance mellem Danmark og ligesindede lande på klimaspørgsmålet med henblik på opfølgning på Kyoto-mødet og nye initiativer.«

Afstemning:

V 25 vedtaget med 106 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP og CD) mod 4 (EL og DF).

V 24 og V 26 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Hans Christian Schmidt (V), Niels Langkilde (KF), Steen Gade (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Aage Brusgaard (FP), Bent Hindrup Andersen (EL), Addi Andersen (CD) og Ole Donner (DF)