L 112 Forslag til lov om ændring af lov om leje.

(Autorisation af ejendomsadministrator).

Af: Villy Søvndal (SF) , Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Lovforslaget, der var en genfremsættelse af L 258, folketingsåret 1996-97, havde til formål at etablere en autorisationsordning for alle, der administrerer eller agter at administrere andre ejeres udlejningsejendomme.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne fandt en autorisation nødvendig, idet der gennem mange år var konstateret alvorlige problemer med at få efterlevet lejelovgivningen i praksis.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Erling Oxdam (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Annette Just (FP) og Poul Nødgaard (DF)