L 184 Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

(Tavshedspligt, partsbegreb og regelforenkling).

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget indeholdt en præcisering af reglerne for Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger samt en udvidelse og præcisering af partsbegrebet. Reglerne for overflytning af afdelinger mellem foreninger blev lempet, og lovforslaget indeholdt desuden diverse forenklingstiltag.

Af bemærkningerne fremgik det, at lovforslaget bl.a. var en opfølgning af advokat, dr.jur. Jan Schans Christensens »Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning« (september 1996).

Lovforslaget blev fremsat sammen med L 181, L 182 og L 183. Forslagene nåede ikke til 1. behandling inden udskrivelsen af valg.