L 27 Forslag til lov om midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde i landzone.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 27 og B 70.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Lovforslaget indebar, at det ikke ville være tilladt at opføre eller nyindrette spaltestalde i landzone i perioden 21. oktober 1997-31. december 1998.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at der efter forslagsstillernes opfattelse skete en voldsom vækst i udbygningen af svinestalde baseret på spaltestalde. Denne udbygning ønskede forslagsstillerne midlertidigt stoppet for at give en tænkepause med henblik på at etablere staldsystemer, som var mere dyrevelfærdsvenlige, højnede arbejdsmiljøet, kunne sikre omstilling til økologisk drift og nedsatte kvælstofbelastningen af jord og vandmiljø.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Henning Urup (V), Grethe Rostbøll (KF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Aage Brusgaard (FP), Bent Hindrup Andersen (EL), Addi Andersen (CD) og Ole Donner (DF)