L 29 Forslag til lov om leje af almene boliger.

Af: Boligminister Ole Løvig Simonsen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget (BOU).

Med loven etableres en lejelov for det almene boligområde.

Loven indeholder først og fremmest en sammenskrivning af de lejeretlige regler, som gælder for almene boliger. Herudover etableres der beboerklagenævn i alle kommuner med alment boligbyggeri, hvorved lejernes retsstilling styrkes. Endvidere gøres reglerne vedrørende husordensovertrædelser permanente og landsdækkende.

Hovedsigtet med lovforslaget var, som anbefalet af Lejelovskommissionen, at samle alle relevante lejeretlige regler for de almene boliger i én lov med henblik på at skabe en større overskuelighed og sammenhæng i regelsættet.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Jens Hald (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Kim Behnke (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Sonja Albrink (CD)