L 149 Forslag til lov om ændring af adoptionsloven.

(International adoption).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Lovforslaget indebar en ændring af adoptionsloven på følgende punkter:

- Indførelse af et faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem, hvor der bl.a. skulle indføres et obligatorisk adoptionsforberedende kursus for personer, der ønskede at adoptere et udenlandsk barn.

- Udvidelse af Adoptionsnævnets ansvarsområde fra at være ankeinstans til også at føre tilsyn med adoptionssamrådene i de enkelte amtskommuner med det formål at sikre en ensartet praksis.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at lovforslaget havde til formål at sætte mere fokus på adoptanternes ønsker og samtidig nedtone myndighedernes godkendelses- og kontrolfunktioner.

Bemærkningerne til forslaget indeholdt et oplæg til en række ændringer af de administrativt fastsatte regler på området.

Lovforslaget byggede på Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997 om international adoption.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Bendt Bendtsen (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL), Vibeke Kiil (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)