Luk

Luk
Luk

Luk

L 56 Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning.

(Beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 55, L 56, L 58 og L 67.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2 .beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder bestemmelser om, at regionplanerne fremover skal indeholde en udpegning af følsomme indvindingsområder. Endvidere giver loven mulighed for, imod erstatning, enten ved frivillig aftale eller ved påbud, at gennemføre rådighedsindskrænkninger, herunder dyrkningsrestriktioner i de områder, hvor der udarbejdes indsatsplaner.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget sammen med L 55, L 58 og L 67 var en del af opfølgningen på aftalen med SF, V, K og CD om Vandmiljøplan II. Se beskrivelsen under L 55.

Lovforslaget byggede i sin helhed på Drikkevandsudvalgets betænkning, som blev afgivet den 17. december 1997.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, V, KF, SF, CD og RV) mod 16 (DF, EL, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Steen Gade (SF), Vibeke Peschardt (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)