B 115 Forslag til folketingsbeslutning om stop for sort rengøring.

Af: Frank Aaen (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der modvirkede, at servicevirksomheder, hvis ydelser fortrinsvis bestod i at stille arbejdskraft til rådighed, systematisk unddrog sig moms- og skattebetaling. Dette skulle ske efter en række nærmere beskrevne retningslinjer.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at hensigten var at modvirke omfanget af sort arbejde, især inden for rengøringsbranchen. Endvidere ønskede forslagsstillerne at imødegå, at ansatte blev presset ud i helt urimelige arbejdsvilkår, og at seriøse virksomheder blev udsat for unfair konkurrence.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Børge Klit Johansen (KrF)