B 134 Forslag til folketingsbeslutning om, at optælling af stemmerne fra Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 sker søndag den 13. juni 1999.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Med beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremrykke optællingen af stemmer efter Europa-Parlamentsvalget til søndag den 13. juni 1999.

Det var forslagsstillernes principielle opfattelse, at stemmer afgivet ved valg skulle tælles op samme dag, som der blev stemt. De mente, at omkostningerne til optælling var en nødvendig del af omkostningerne ved selve valget. Desuden anså forslagsstillerne en optælling af stemmer umiddelbart efter stemmeafgivningens afslutning som noget, der ville gøre valghandlingen mere spændende og interessant. De fandt, at en sådan umiddelbart følgende stemmeoptælling kunne styrke valgdeltagelsen og dermed demokratiet.