Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 21. Af Hans Christian Schmidt (V), Pernille Blach Hansen (S), Henriette Kjær (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Vibeke Peschardt (RV) og Thorkild B. Fransgaard (FP).
Fremsat ............... FF 3290
Vedtaget ............... FF 3310
V 22. Af Anni Svanholt (SF).
Fremsat ............... FF 3295
Bortfaldet ............. FF 3310
V 23. Af Søren Kolstrup (EL).
Fremsat ............... FF 3307
Bortfaldet ............. FF 3310
Fuld tekst:
V 21. Af Hans Christian Schmidt (V), Pernille Blach Hansen (S), Henriette Kjær (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Vibeke Peschardt (RV) og Thorkild B. Fransgaard (FP):
»På baggrund af redegørelsen »Affald 21« opfordrer Folketinget til, at følgende elementer tillægges særlig prioritet i de kommende års indsats på affaldsområdet:
- at de samlede affaldsmængder stabiliseres,
- at kvaliteten i affaldsbehandlingen øges, blandt andet ved at der sker en øget kildesortering af affaldet, herunder på de i »Affald 21« nævnte indsatsområder,
- at det sikres, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedre end efter den tidligere plan - først og fremmest ved øget genanvendelse.«
V 22. Af Anni Svanholt (SF):
»På baggrund af redegørelsen »Affald 21« opfordrer Folketinget til, at følgende elementer tillægges særlig prioritet i de kommende års indsats på affaldsområdet, idet målsætningen for de samlede affaldsmængder i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 fastholdes:
- at kvaliteten i affaldsbehandlingen øges, blandt andet ved at der sker en øget kildesortering af affaldet, herunder på de i »Affald 21« nævnte indsatsområder,
- at det sikres, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedre end efter den tidligere plan - først og fremmest ved øget genanvendelse, styrkelse af indsatsen for at reducere og eliminere problematiske stoffer og materialer i affaldet, samt en egentlig handlingsplan for øget genanvendelse af organisk affald, inklusive spildevandsslam,
- øget anvendelse af producentansvar med hensyn til tilbagetagningsordninger, produkternes holdbarhed, genanvendelsesmuligheder og indhold af kemikalier,
- etablering af et program for at sikre teknologisk udvikling inden for affaldsbehandling og genanvendelse.
Der udarbejdes en årlig redegørelse.«
V 23. Af Søren Kolstrup (EL):
»På baggrund af redegørelsen »Affald 21« opfordrer Folketinget til, at regeringens hidtidige målsætning om reduktion af de samlede affaldsmængder til 9,8 mio. ton affald fastholdes.«
Afstemning:
V 21 vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 4 (EL).
V 22 og V 23 var dermed bortfaldet.