F 43 »Hvad kan regeringen oplyse om miljøbistanden under MIFS-rammen set i lyset af de hidtidige erfaringer?

Til: Miljø- og energiminister Svend Auken (S) Minister for udviklingsbistand og Poul Nielson (S)
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 79. Af Steen Gade (SF), Claus Larsen-Jensen (S), Jens Hald Madsen (V), Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).

Fremsat ............... FF 6255
Vedtaget ............... FF 6270

Fuld tekst:

V 79. Af Steen Gade (SF), Claus Larsen-Jensen (S), Jens Hald Madsen (V), Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF):

»Folketinget opfordrer regeringen til:

- At styrke indsatsen for, at internationale miljøaftaler efterleves.

- At styrke modtagerlandenes egen miljøindsats med inddragelse af det civile samfund.

- At den største del af miljøbistanden til udviklingslandene fortsat koncentreres om de fattigste udviklingslande i tæt sammenhæng med udviklingsbistanden. Den øvrige miljøbistand skal koncentreres om Øst- og Centraleuropa med fokus på Østersølandene og den miljømæssige forberedelse til EU og til en styrket indsats i SNG-landene samt i udvalgte mellemindkomstlande. Endelig skal indsatsen i Arktis styrkes med særlig vægt på Grønland.

- At bæredygtigheden og kvaliteten i miljøbistanden fortsat øges under hensyn til formålet med Rioprocessen, specielt at miljøbeskyttelse ikke kan anskues isoleret fra udviklingsprocessen og de overordnede principper for den danske miljø- og udviklingsbistand.

- At anvendelsen af bæredygtig energi opprioriteres.

- At den danske ressourcebase, NGO'er, virksomheder universiteter m.fl. inddrages aktivt, og at den folkelige deltagelse, debat og oplysning øges.

- At orientere Folketinget om opfølgningen på evalueringen af Danceds bistand og resultaterne af evalueringerne af Danidas miljøbistand.«

Afstemning:

V 79 vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Jens Hald (V), Gitte Seeberg (KF), Steen Gade (SF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Jørgen Estrup (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Keld Albrechtsen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)