F 50 Hvad kan ministeren oplyse om resultaterne i bestræbelserne for opnåelse af et bedre psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, og hvilke initiativer vil ministeren fremlægge med henblik på at sikre, at arbejdsmiljøet lever op til hensigten i Handlingsplanen for et rent arbejdsmiljø år 2005?

Af: Jette Gottlieb (EL) og Frank Aaen (EL)
Til: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 80. Af Frank Aaen (EL).

Fremsat .............. FF 6318
Forkastet .............. FF 6354

Fuld tekst:

V 80. Af Frank Aaen (EL):

»Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at handlingsplan for et rent arbejdsmiljø år 2005 lever op til intentionerne om, at også psykisk arbejdsmiljø gøres til et vigtigt indsats- og visionsområde.

Dette indebærer bl.a.,

- at cirkulæret om psykosociale risikofaktorer bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens bestemmelser,

- at man ophæver anonymiseringen af anmeldte psykiske arbejdsskader, så Arbejdstilsynet får mulighed for at skride ind over for virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø, og

- at der tages initiativ til undersøgelser af, hvordan det psykiske arbejdsmiljø påvirkes i ansættelsesforhold, der bygger på tvangslignende anbringelser eller på vilkår uden normale faglige rettigheder.«

Afstemning:

V 80 forkastet, idet 3 (EL) stemte for, 99 (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF) imod; 9 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Carsten Hansen (S), Charlotte Antonsen (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ole Sohn (SF), Mogens Andreasen (DF), Anders Samuelsen (RV), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)