L 102 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Malta og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgik af bemærkningerne, at overenskomsten i vidt omfang baserede sig på den af OECD udarbejdede modeloverenskomst, men at den også indeholdt enkelte elementer fra FN-modellen. Det fremgik endvidere, at overenskomsten også indeholdt særbestemmelser som følge af Maltas omfattende skattebegunstigelsesordninger, således at skattebegunstiget virksomhed var holdt uden for overenskomstens anvendelsesområde.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer.
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Charlotte Antonsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)