L 14 Forslag til lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene.

Af: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udenrigsudvalget (URU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven forhøjer den danske stats garantiramme for danske investeringer i Østlandene fra 2,0 mia. kr. til 3,5 mia. kr.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at den hidtidige garantiramme var ved at være fuldt udnyttet, og med den fortsatte interesse for danske investeringer i Østeuropa blev en forhøjelse af rammen anset for at være nødvendig.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV og KRF) mod 7 (EL og FP).
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Jens Hald (V), Frank Dahlgaard (KF), Anni Svanholt (SF), Klaus Kjær (DF), Jørgen Estrup (RV), Jette Gottlieb (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FP)