L 18 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om uddannelse af brøndborere).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh

Loven bemyndiger miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om uddannelse af brøndborere.

Lovforslaget blev fremsat i forlængelse af beslutningsforslag nr. B 108 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 253. I dette forslag blev der stillet forslag om etablering af en autorisationsordning for brøndborere, således at det blev sikret, at boringer i undergrunden i dybder, der kan udgøre en risiko for grundvandet, udføres forskriftsmæssigt, og at boringer og brønde, der sløjfes, ligeledes forsegles forskriftsmæssigt.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, EL og KRF) mod 2 (FP); 1 stemte ved en fejl hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Henriette Kjær (KF), Steen Gade (SF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Vibeke Peschardt (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Mogens Nørgård (KrF)