L 19 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Opkrævning af gebyr for behandling af sager om typegodkendelse m.v.).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh

Loven giver hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer og klageadgang for typegodkendelsesordninger efter miljøbeskyttelsesloven.

Lovforslaget skulle danne grundlag for fastsættelse af regler om gebyrer m.v. for administration af typegodkendelsesordninger for minirenseanlæg. Baggrunden for etablering af en sådan godkendelsesordning for minirenseanlæg var Folketingets vedtagelse af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., hvis hovedsigte var en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 11 (DF og FP).
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Hans Christian Schmidt (V), Henriette Kjær (KF), Steen Gade (SF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Vibeke Peschardt (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Mogens Nørgård (KrF)