L 67 Forslag til lov om ophævelse af lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr.

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr.

Af bemærkningerne fremgik det, at der ikke længere var behov for at opretholde særlige voldgiftsretter til behandling af sager om mangler ved husdyr, og at det administrative arbejde, der var forbundet med at udpege sagkyndige voldgiftsmænd, stod i misforhold til det begrænsede antal sager, der blev behandlet af husdyrvoldgiftsretterne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer.
Partiernes ordførere
Margot Torp (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Pernille Sams (KF), Anne Baastrup (SF), Pia Kjærsgaard (DF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Line Barfod (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)