B 36 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af vandelskrav som betingelse for opnåelse af dansk indfødsret ved skriftlig erklæring.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 151, B 36, B 40 og B 42.

Efter 1.beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af § 3 i lov om dansk indfødsret, således at der indførtes et krav om udløb af en vis karenstid, før straffede personer kunne erhverve dansk indfødsret ved erklæring. Disse karenstider skulle svare til de karenstider, som allerede fandtes i retningslinjerne for behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne fandt det uacceptabelt, at der kunne tildeles dansk indfødsret ved erklæring til udlændinge, der havde begået kriminalitet.

Beslutningsforslaget var en let omskrevet genfremsættelse af det af Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte beslutningsforslag nr. B 85 i folketingsåret 1995-96, jf. omtalen i Årbog & Registre 1995-96 side 246.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Erik Larsen (V), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Knud Erik Hansen (SF), Henrik Svane (RV), Søren Søndergaard (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)