Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om skifte af dødsboer.

(Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at udbetaling af pension som hovedregel ophører dagen efter, at pensionisten dør.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension vedrørende efterlevelseshjælp m.v. Der henvises til omtalen af L 137.

Lovforslaget blev fremsat som et led i den del af finanslovaftalen for 2000 mellem regeringen, SF og CD og med tilslutning fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, der vedrørte forliget om politiet.

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, V, KF, SF, CD og RV) mod 18 (DF, EL, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Erik Larsen (V), Inge Refshauge (DF), Jens Heimburger (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)