Luk

Luk
Luk

Luk

L 208 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love.

(Krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje).

Af: Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 208, B 72 og B 73.

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer reglerne om familiesammenføring på følgende punkter:

- Retskravet på familiesammenføring ophæves for alle under 25 år. I stedet meddeles familiesammeføring til ansøgere i denne aldersgruppe efter et individuelt skøn.

- En betingelse for familiesammenføring er, at den herboende råder over egen bolig af passende størrelse.

- Indvandrere kan kun blive familiesammenført i Danmark, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er mindst lige så stort som til et andet land.

- Familiesammenføring for de 18-25-årige kan kun gives, hvis ægteskabet vurderes at være indgået efter den herboendes eget ønske.

Det overordnede formål med lovforslaget var ifølge bemærkningerne at medvirke til en bedre integration af familiesammenførte og at forhindre ægtefællesammenføring ved tvangsægteskaber.

Forslagene stammede fra en handlingsplan om bedre integration fra februar 2000. Bag planen stod det stående ministerudvalg, som blev nedsat i efteråret 1999, og som bl.a. skulle behandle spørgsmål vedrørende integration.

Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (S, V, KF, RV, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 26 (SF, DF, CD, EL og KRF).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Pia Kjærsgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Knud Erik Hansen (SF), Henrik Svane (RV), Arne Melchior (CD), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)