Luk

Luk
Luk

Luk

L 52 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

(Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 50, L 51, L 52 og L 53.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven ændrer proceslisten i lov om kuldioxidafgift og afgrænsningen mellem rumvarme og proces. Ændringerne vedrører vækstlys i gartnerier, fremstilling af tørmælk og foderstoffer samt rumvarme i jernstøberier, staldbygninger og til hærdning af glasfiberemner.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget var en del af regeringens samlede justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet.

Lovforslaget var bl.a. udarbejdet på baggrund af en evalueringsrapport om grønne afgifter og erhvervslivet fra februar 1999 fra et udvalg under ledelse af Finansministeriet. Forslaget skulle ses i sammenhæng med L 50, L 51 og L 53.

Det fremgik endvidere, at de foreslåede ændringer ville medføre en lettelse i erhvervenes nettobelastning som følge af C02-afgiften m.v. samt lette erhvervenes administration af afgifterne på energi på en række områder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Helga Moos (V), Kim Andersen (V), Mogens Andreasen (DF), Jens Heimburger (KF), Anni Svanholt (SF), Ebbe Kalnæs (CD), Jesper Kiel (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kim Behnke (FRI)