L 91 Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord.

(Påbudsadgang vedrørende undersøgelser).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven indskrænker adgangen til at meddele undersøgelsespåbud til virksomheder vedrørende gamle forureninger, således at der ikke kan udstedes undersøgelsespåbud, hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992.

Lovforslaget var en opfølgning på lovforslag nr. L 183 fra folketingsåret 1998-99, jf. omtalen i Årbog & Registre 1998-99 side 168.

I forbindelse med behandlingen af L 183 var det et væsentligt punkt, at der efterfølgende blev taget højde for udfaldet af en verserende sag ved Højesteret. Det aktuelle lovforslag var en konsekvens af højesteretssagen, idet Højesteret ved dom af 28. juni 1999 ændrede Østre Landsrets dom.

Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Helen Beim (S), Bodil Thrane (V), Svend Aage Fauerholdt (DF), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Søren Kolstrup (EL) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)