B 86 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne.

Samling: 2000-01
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gøre det muligt for landbruget at placere gyllebeholdere ude på markerne.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at den gældende praksis vedrørende placering af gyllebeholdere, herunder kravet om, at gyllebeholdere skulle placeres i tilknytning til eksisterende staldbygninger, i mange tilfælde var uhensigtsmæssig.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (V, KF, DF, CD, KRF, Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) stemte for, 52 (S, SF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Margot Torp (S), Hans Christian Schmidt (V), Henriette Kjær (KF), Thorkild B. Fransgaard (UFG), Jørn Jespersen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)