Luk

Luk
Luk

Luk

L 117 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Midlertidig ophævelse af regler om ydelse af medicintilskud til patienter efter europæiske gennemsnitspriser og indførelse af midlertidige regler om prisfastsættelse).

Af: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven suspenderes de gældende regler om, at medicintilskuddets størrelse er afhængig af den europæiske gennemsnitspris, og at tilskud til lægemidler bortfalder, hvis den danske pris overstiger det nord- og mellemeuropæiske gennemsnit.

Lovforslaget havde til formål at sikre patienterne mod uforudsete stigninger i egenbetalingen efter indførelse af ordningen med beregning af tilskud til lægemidler på grundlag af europæiske gennemsnitspriser. Mod forventning havde medicinindustrien ikke nedsat de danske priser til det europæiske gennemsnitsniveau i det omfang, det var forudsat ved ordningens indførelse.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Preben Rudiengaard (V), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Henrik Svane (RV), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Tove Videbæk (KrF) og Frank Aaen (EL)