L 124 Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger.

(Ophævelse af regler om beboermaksimum).

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Lovforslaget ophævede bestemmelserne vedrørende beboermaksimum, som var blevet indført med vedtagelsen af lovforslag nr. L 210 i folketingsåret 1999-2000, jf. omtalen i Årbog & Registre 1999-2000 side 188.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne mente, at de regler, der var blevet indført med L 210 i folketingssamlingen 1999-2000, var overflødige. Det blev derfor foreslået, at reglerne blev ophævet.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Rikke Hvilshøj (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Aase D. Madsen (DF) og Keld Albrechtsen (EL)