L 125 Forslag til lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet.

Af: Forskningsminister Birte Weiss (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven får IT- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastlægge rammerne for en auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet.

Lovforslaget var udarbejdet i overensstemmelse med den telepolitiske tillægsaftale af 28. april 2000 om at prøve auktion som tildelingsmetode ved tilladelser til 3. generations mobilnet.

Formålet med lovforslaget var at opnå en markedsbaseret tildeling af tilladelser til 3. generations mobilnet. Auktionen forventedes at indebære, at de overordnede telepolitiske målsætninger, herunder en fortsat styrkelse af konkurrencen på det danske mobilmarked samt innovation og vækst, blev tilgodeset.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.
Partiernes ordførere
Ole Hækkerup (S), Kristian Jensen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Egil Møller (DF), Søren Kolstrup (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kim Behnke (FRI)