L 184 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Lempelse af frister og mulighed for indbetaling til selskabet ved negativ anskaffelsessum eller indskudskonto).

Af: Skatteminister Frode Sørensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven indsættes dispensationsbestemmelser til henholdsvis fristen i virksomhedsomdannelsesloven om indsendelse af dokumenter til den skatteansættende myndighed og fristerne i selskabsskattelovens regler om skattepligtige overdragelser med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at formålet med lovforslaget var at forhindre, at skattepligten ved virksomhedsomdannelse i visse tilfælde fik uhensigtsmæssigt store økonomiske konsekvenser for ejeren.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Frandsen (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Kim Andersen (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Sonja Albrink (CD), Børge Klit Johansen (KrF) og Jette Gottlieb (EL)