L 212 Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

(Amtskommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fastsætter, at amtskommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S-tjenestemænd) bevarer deres hidtidige tjenestemandsstatus ved udførelse af tjeneste ved Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er).

Loven fastsætter endvidere, at selve udlånet ikke udløser krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension, samt at tjenestemanden må underkaste sig de ændringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af udlånet til CVU'et.

Lovforslaget havde til formål i videst muligt omfang at sidestille amtskommunale/H:S-tjenestemænd, når amterne/H:S henlagde uddannelseaktiviteter til CVU'er ved såkaldte driftsoverenskomster, og statstjenestemænd, når statslige eller selvejende institutioner indgik i et CVU ved sammenlægning eller spaltning.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 100 stemmer.
Partiernes ordførere
Jeppe Kofod (S), Else Winther Andersen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Stentebjerg (RV) og Christian H. Hansen (DF)