L 237 Forslag til lov om leje.

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var et forslag til én ny samlet lejelov. I lovforslaget indgik dele af den gældende lejelov, elementer af boligreguleringsloven samt en række nye bestemmelser.

Ifølge bemærkningerne mente forslagsstillerne, at der gennem de senere år var gennemført så mange stramninger og forringelser på lejeboligområdet, at der var behov for at revidere lovgivningen med henblik på beskyttelse af lejerne. Ifølge forslagsstillerne skulle lovforslaget i den forbindelse betragtes som første skridt mod en rimeligere og mere retfærdig boligpolitik.