Luk

Luk
Luk

Luk

L 34 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 30, L 31, L 32, L 33, L 34, L 35 og L 36.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven gør det muligt at succedere i konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen ved overdragelse i live af en personligt ejet virksomhed til en person inden for den nære familiekreds. Loven justerer endvidere reglerne om beskatning af løbende ydelser.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med ændringerne af successionsreglerne var at lette beskatningen ved virksomhedsoverdragelse i live inden for familiekredsen efter tilsvarende regler, som allerede fandtes for overdragelse ved død. Lovforslaget var en imødekommelse af et af forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning nr. 1374 fra august 1999.

Justeringen af reglerne om beskatning af løbende ydelser havde til formål at skabe bedre sammenhæng med successionsreglerne i andre skattelove.

Lovforslaget var en del af regeringens erhvervsskattepakke (lovforslag nr. L 30-L 36).

Lovforslaget indgik i finanslovaftalen for 2001 mellem regeringen og SF.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Klaus Kjær (DF), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)